Blog Layout

Bjørneborgs 100 års jubilæum

Den 20. august 2023 fejrede vi Bjørneborgs 100-års fødselsdag

Foreningen Bjørneborgs Venner var vært for ca. 100 gæster til kaffe og et kæmpe kagebord, fremtryllet af

frivillige venner af huset.


I anledningen af jubilæet blev et kunstværk afsløret, inspireret af naturen omkring Bjørneborg og udformet

af Tina Haaning Bjerregaard. Kunstværket, der er udført i tekstil, er dels inspireret at naturen ved

Bjørneborg med bakker, fjorden og solen, men også inspireret af alle de bibelske fortællinger, der gennem

100 år har sat sine spor i børn og unge, der har været på lejr.


Søskendeparret Svende og Søren Grøn stod for dagens tale, hvor vi kom med på en fantastisk rejse ad

Memory Lane og hørte en morsom og poetisk skabelsesberetning om, da Gud skabte Bjørneborg

Flere talere kunne fortælle om skønne og sjove oplevelser på Bjørneborg fra deres barndom og ungdom og

berette om de mange frivillige kræfter der igennem de sidste 100 år er lagt på Bjørneborg.


Det blev en dejlig, hyggelig og festlig dag, som vi længe vil glæde os over.


Tusind tak til alle jer, der donerede en madras i jubilæumsgave i forbindelse med renoveringen af vores

sovesale. Det har været en kæmpe hjælp!

Af Malte Houe 24 May, 2023
Vi er en forening af frivillige, der støtter op om Bjørneborg. Vi modtager et årligt nyhedsbrev og bliver inviteret med til arbejdsdage, det er dog helt frivilligt, om man har lyst til at være en del af arbejdsfællesskabet. Ønsker du at være med i foreningen Bjørneborgs Venner, kan du indbetale 200 kr. pr husstand til konto nr. 7380-1100170. Husk navn i tekstfeltet ved indbetaling, så vi kan få registreret dig som betalende medlem. Pengene går til løbende småanskaffelser og vedligehold. Formanden for Forenin gen Bjørneborgs Venner er Hans Ole Vester, som du er velkommen til at kontakte på vester68@outlook.dk
Af Malte Houe 24 May, 2023
Vi glæder os allerede nu til Jubilæumsfesten 20. august 2023, hvor Svende og Søren Grøn i fællesskab vil stå for festtalen. Festlighederne starter kl. 14. Der vil være kaffe og kage og alle er velkommen.
Af Malte Houe 24 May, 2023
Opvarmningen af Bjørneborg foregår med et gammelt kaloriferefyr, og den er begyndt at sætte ud. Vi har derfor søgt Landdistriktsrådet om hjælp til at få installeret varmepumper i stedet.  Der er nu 5 varmepumper på vej til Bjørneborg. Det er godt for både miljøet, Bjørneborg og vores trofaste lejere. Vi takker for den gode opbakning.
Af Malte Houe 24 May, 2023
Bjørneborg har fået en makeover med bl.a. nyrenoveret sal, lederrum og entré, nyt tag og etablering af handicaptoilet og bad. Søndag den 11. marts kunne vi vise det flotte resultat frem for 120 interesserede gæster. Vi havde en festlig dag med både sang og indslag. Alle nød de nye lokaler og det moderne og lyse indtryk, som omgivelserne har fået. Denne opgradering har ikke været muligt uden de donationer, vi har modtaget fra: Vanførefonden https://vanfoerefonden.dk/ Landdistriktsrådet http://ldr.dk/ Limfjords Y’s Mens Club https://limfjord.ysmen.dk/ Nykøbing Mors Y’s Mens Club https://nykoebing-m.ysmen.dk/ Lions Club https://www.lions.dk/ Jyske Bank Tømmergaarden (Ny flagstang) Fonden Morsø Samvirke Filtenborg (nyt grus) Den velgørende fond Morsø Foreningen Bjørneborgs Venner og private givere. Vi takker ydmygt og taknemmeligt for den flotte opbakning. (Vi har en avisartikel fra renoveringen, er det interessant at få den indscannet? )
Af Malte Houe 24 May, 2023
I foråret 2022 blev bestyrelsen for KFUM og KFUK-lejren Bjørneborg enige om, at sovesalene også trængte til en fornyelse. Gule murstensvægge, grønmeleret linoleumsgulv, køjesenge str. 70X190 og meget gamle madrasser kan jo bestemt ikke kaldes tidssvarende. Derfor gik vi igen i gang med fundraising og det lykkedes os at få donationer til at få opgraderet sovesalene. De to sovesale er nu blevet til tre soverum, og de gamle små køjesenge er skiftet ud til nye alkover med dygtigt håndværk fra bl.a. tømrermester Kenneth Vester og med Bygherre Kurt Justesen som projektleder. Væggene er malet lyse og der er lagt nyt akustikgulv. Med nye gode madrasser på 80x200 cm er overnatningen nu ganske komfortabel. Endnu enga ng må vi sende en STOR tak til vores støttere i projektet: LAG Thy-Mors http://www.lag-thymors.dk/ Nordea-fonden https://nordeafonden.dk/ og https://www.facebook.com/Nordeafonden Landdistriktsrådet http://ldr.dk/ Nykøbing Y’s Mens Club https://nykoebing-m.ysmen.dk/ Lions Club https://www.lions.dk/ Sparekassen Nordmors Fonden Fonden Morsø Samvirke Foreningen Bjørneborgs Venner og private givere Det er med stor og dybfølt taknemmelighed, vi nu kan tilbyde nye og bedre overnatningsmuligheder. Det varmer os at også andre kan se Bjørneborgs potentiale for både lokalsamfund og turisme. Tak! Den 25-02-2023 var frivillige kræfter samlet på Bjørneborg for at få fjernet byggestøv og gjort klar til de kommende udlejninger. Vi glæder os til at se jer alle på Bjørneborg!
Share by: